RETNINGSLINJER OG FORVENTNINGER
Hillerød Sportsrideklub ligger vægt på et godt socialt fællesskab, sikkerhed, orden og vedligeholdelse af vores materialer, læs derfor nedenstående retningslinjer og forventninger grundigt.
Rideskolens Retningslinjer
Rytternes sikkerhed og ponyernes trivsel går forud for alt andet.
Ridning
Alle ryttere skal være iført hjelm (cykel- eller ridehjelm) og ridestøvler (sko med hæl) al den tid, de modtager undervisning.
Ridevest skal bruges ved springundervisning.
Det anbefales, at elever under 18 år bruger ridevest i den tid, de modtager undervisning.
- Det er ikke tilladt at tygge tyggegummi under ridning.
- Det er ikke tilladt at bruge mobiltelefon under ridning.
Støjende adfærd og løben i staldarealer og i ridehaller er forbudt. Henstillinger fra instruktører og rideskolens ledelse og personale skal ubetinget efterleves.
Vi beder om, at..:
- du komme til træning regelmæssigt og allerhelst fast hver uge og til tiden
- du bliver hjemme, hvis du er syg.
Stalden
Der henvises til, at...:
- der altid bæres ridehjelm i omgang med ponyerne i stalden.
- inden du forlader ponyen tjekker at du ikke har efterladt noget i boksen og at ponyen ikke har grime eller andet udstyr på.
Når du opholder dig i stalden, tænk på din og andres sikkerhed.
Støjende adfærd og løben i staldarealer er forbudt.
Rideskolens forventninger
En fordel ved at gå til ridning er, at man lærer noget grundlæggende om respekt og ansvar.
Vi lærer vores elever, hvordan man kan have det rigtig sjovt indenfor ridningens rammer. Rideglæden bliver nemlig endnu større, hvis man kommer til tiden, respekterer sine venner og sin underviser.
Vi lærer vores elever, at..:
- Vi hjælper hinanden, hvor det er muligt.
- Vi fører et anstændigt sprog.
- Vi bekæmper ethvert tilløb til mobning og respekterer hinanden uanset niveau, påklædning osv.
På den måde viser man sine kammerater respekt og hjælper til, så alle får mest muligt ud af undervisningen.
Først og sidst forventes det, at alle, der opholder sig på HIS, lever op til klubbens målsætning om anstændig optræden:
- Hos HIS tolererer vi ikke grov tale og mobning hverken i stalden, i hallerne, i caféen eller på de sociale medier.
Vi forventer, at alle elever respekterer andre elever uafhængigt af deres alder, niveau, påklædning osv. og at man bidrager til et positivt læringsmiljø for alle.
- Vi forventer, at eleverne udviser samarbejdsvilje i undervisningen og ikke forstyrrer andre.
- Ældre elever forventes at opføre sig som rollemodeller for de yngre.
Se også vores infoplakat: