Holdtyper og niveau
| Hillerød Sportsrideklubs rideskole tilbyder en række af forskellige holdtyper. Se oversigten over vores holdtyper og niveau HER eller kontakt os på rideskolen@hillerodsportsrideklub.dk for en snak om hvilken holdtype, der passer bedst til dig.
|
|
|
Hvem kan starte til ridning? | Alle kan gå til ridning og få udlevet sin naturlige ridelyst. Lige meget om du er barn eller voksen, i god form, eller aldrig har redet før, om du er høj eller lav, og lige meget hvilken kropstype du har, så kan ridning som motionsform/fritidsinteresse være noget for dig. Hos HIS har vi ridehold fra trækhold til øvet og til voksne/teens og vi sætter en ære i at undervise alle niveauerne med stor faglighed. Vi har hold for alle aldre: - Trækhold fra 2 år
- Begynder
- Let øvet
- Øvet
- Voksen / Teen
- Spring
|
|
|
Sådan tilmelder du dig: | Al tilmelding til rideskolehold foregår gennem klubmodul. Så snart tilmeldingen og betalingen er gået igennem er man tilmeldt og man starter på holdet den førstkommende undervisning derefter. Vejledning til tilmelding kan du se i vores Brochure til nye rideskoleelever og deres forældre.pdf Vi anbefaler du altid først kommer til en gratis prøvetime, så du ved hvilket hold du skal tilmelde dig. Til prøvetimen vil du blive introduceret til klubben og til det at gå til ridning. Sæt derfor gerne lidt ekstra tid af, så der er tid til at få stillet spørgsmål.
|
|
|
Gratis Prøvetime | Er du i tvivl om hvorvidt ridning er en sport for dig eller dit barn, så er der mulighed for at komme til en prøvetime hos os. Her du vil blive introduceret til rideskolen, prøve at ride på en af vores ponyer samt få en snak med en ridelærer om hvilket hold, der passer bedst til dig. Vi tilbyder gratis time - HVER lørdag kl. 13.30 - 14.30. (2.gang koster det 200 kr.)
- Tilmelding til prøvetimen er ikke nødvendig, men kom gerne ca. 15 min før, så der er tid til at finde en sød pony til dig/dit barn.
|
|
|
Sæson | Der er ikke sæsoner til ridning, så du kan starte lige så snart du er tilmeldt klubben og holdet i Klubmodul
|
|
|
Eneundervisning | Rideskolen tilbyder også eneundervisning. Dato, tid og pony til undervisningen aftales direkte med ridelæreren, hvorefter der bookes ponyleje via klubmodul HER
|
|
|
Holdstørrelser | Vi er max 9 på vores træk, begynder-, let øvede og øvede hold, max 4 på vores springhold og max 7 på voksenhold.
|
|
|
Skift af hold | Ønsker du at flytte hold til en anden dag, eller til et højere niveau, skal dette altid aftales med din underviser. Det er altid alene underviserens beslutning, om en elev er klar til at rykke op eller ej. Hvis et niveauskift besluttes, skal der ikke ventes på andet end at der er en plads. Så snart pladsen er booket, kan man starte på det nye hold. Hvis et niveauskift ikke er på tide, vil det altid begrundes og man vil blive informeret om, hvad der skal til, for at man kan rykke op. Hvis du som udefrakommende ønsker at starte direkte på let-øvet eller øvet niveau vil du blive bedt om at booke en prøvetime inden tilmelding, så en ridelærer kan vurdere dit niveau, samt få en snak om hvilken holdtype, der passer bedst til dig. Dette gør vi som hovedregel, fordi der kan være betydelige niveauforskelle på den samme holdtype fra rideskole til rideskole, og vi går op i, at holdundervisningen har en vis kvalitet. Dette sikres blandt andet ved, at alle ryttere på holdet har omtrent de samme evner på hesteryg. Alt sammen er alene med rytterens sikkerhed og udbytte af undervisningen for øje. |
|
|
|
Kommunikation | Rideskolen kommunikerer udelukkende på mail, hvor vi sender al info ud omkring undervisning, stævner og events.
Rideskolen har også sin egen private Facebook Gruppe, hvori medlemmer kan kommunikere sammen. Herudover bliver den også brugt som digital opslagstavle med div. informationer og billeder fra klubben til medlemmerne.
Du er velkommen til at følge Sportsrideklubbens officielle Facebookside for informationer om vores aktiviteter vedr. distriktsstævner - samt generel info om vores rideskole og hestepension.
Du kan også følge rideskolens egen Instagramprofil samt dennes private Facebookgruppe hvor der både bliver lagt stemningsbilleder op fra undervisningen og stævner samt en masse dejlige hestebilleder fra vores elever.
|
|
|
Spørgsmål | Generelle spørgsmål vedr. rideskolen og undervisningen kan underviseren helt sikkert svare på. For administrative spørgsmål kan I skrive til: rideskolen@hillerodsportsrideklub.dk.
|
|
|
Udmeldelse | Hvis du ønsker at udmelde dig af rideskolen / rideklubben sker det skriftligt via mail: Opsigelsesvarsel gældende for både rideskolehold og centerkort - se nedenfor: |
|
|
Opsigelsesvarsel
| Flg. er gældende for både rideskolehold og centerkort: - 1 måned til den første hverdag i en måned.
Dvs. skriftlig opsigelse mailet jf. ovenstående, senest den 30. september 20xx betyder, betaling og deltagelse i hele oktober 20xx.
|
|
|