Intro til springning (VOKSEN) – for elever på voksenhold
Prøv kræfter med springning og få en sjov og lærerig time med fokus på teknik og tryghed.
Velkommen til Intro til springning, hvor du får mulighed for at arbejde med springning i den store ridehal.
Undervisningen tager udgangspunkt i rytternes niveau og erfaring, og vi arbejder bl.a. med balance, let sæde, bomarbejde, rytme, veje og mindre spring. Målet er en tryg og lærerig time med plads til både dem, der ikke har sprunget længe, og dem der gerne vil have lidt mere erfaring 💙
Tid:
Tirsdag d. 13. oktober kl. 18.00–19.00
Undervisningen er inkl. opvarmning, og der er max. 5 ryttere på holdet.
Underviser:
Laura
Det praktiske:
- Pris: 300 kr.
- Ponyønsker: Du må gerne skrive op til 3 ponyønsker i din tilmelding. Vi kan ikke garantere, at alle ønsker opfyldes, men vi gør vores bedste.
- Mødetid: Kom senest 30 minutter før, så der er tid til at få oplyst pony, strigle og sadle op. Se også vores opfordring nederst om gerne at komme tidligere og være en del af dagen.
- Opsadling: Foregår i rideskolestalden, HAL 1.
- Sted: Undervisningen foregår i HAL 3. Ponyen/hesten trækkes rundt om stalden og ind ad porten til HAL 2 fra parkeringspladsen.
En del af dagen 💙
Vi vil gerne gøre dagen til mere end bare den time, man selv rider.
Kom derfor meget gerne i god tid og kig med på de andre hold inden jeres egen undervisning. Man lærer rigtig meget af at se andre ride, høre underviserens forklaringer og følge øvelserne fra jorden – og samtidig får vi en hyggelig fælles dag i rideskolen.
Det er ikke et krav, at man er der hele dagen, men vi håber meget, at så mange som muligt har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet omkring eventet.
For voksenholdene er dagen en god mulighed for at prøve eller genfinde springningen i trygge rammer og få lidt ekstra tid til at arbejde med teknik, rytme og selvtillid.
Tilmelding til eventet er bindende.