Intro til springning (LET ØVET + ØVET) – for elever på let øvet og øvet hold
Få mere erfaring med springning og arbejd videre med teknik, rytme og sikkerhed.
Velkommen til Intro til springning, hvor du får mulighed for at arbejde videre med springningen i den store ridehal.
Undervisningen tager udgangspunkt i rytternes niveau, og vi arbejder bl.a. med balance, let sæde, bomarbejde, rytme, veje og små baner. Målet er en sjov og lærerig time, hvor rytterne får mere erfaring og bliver endnu mere sikre i springningen 💙
Tid:
Tirsdag d. 13. oktober kl. 17.00–18.00
Undervisningen er inkl. opvarmning, og der er max. 5 ryttere på holdet.
Underviser:
Laura
Det praktiske:
- Pris: 300 kr.
- Ponyønsker: Du må gerne skrive op til 3 ponyønsker i din tilmelding. Vi kan ikke garantere, at alle ønsker opfyldes, men vi gør vores bedste.
- Mødetid: Kom senest 30 minutter før, så der er tid til at få oplyst pony, strigle og sadle op. Se også vores opfordring nederst om gerne at komme tidligere eller blive efter eget hold og være en del af dagen.
- Opsadling: Foregår i rideskolestalden, HAL 1.
- Sted: Undervisningen foregår i HAL 3. Ponyen trækkes rundt om stalden og ind ad porten til HAL 2 fra parkeringspladsen.
En del af dagen 💙
Vi vil gerne gøre dagen til mere end bare den time, man selv rider.
Kom derfor meget gerne i god tid og bliv også gerne efter jeres eget hold. Man lærer rigtig meget af at se andre ride, høre underviserens forklaringer og følge øvelserne fra jorden – og samtidig får vi en hyggelig fælles dag i rideskolen.
Det er ikke et krav, at man er der hele dagen, men vi håber meget, at så mange som muligt har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet omkring eventet.
For elever på let øvet og øvet hold er dagen en god mulighed for at få ekstra springtræning og arbejde mere målrettet med teknik, rytme og baner end der normalt er tid til i den almindelige undervisning.
Tilmelding til eventet er bindende.