Mini-Påske ridelejr: 2-4 april, begge dage inkl.
I år byder vi også på en mini påske ridelejr i påskeferien. Ridelejren er henvendte til alle niveauer, dog min. 7 år.
Alle får tildelt "egen" pony/hest på ridelejreren, og vi inddeler i hold alt efter niveau og erfaring. Skriv gerne 3 ponyønsker ved tilmelding.
Ridelejren vil byde på masser af ridning, leg og fælleskab. Vi har fantastiske søde ponyer og heste, og man kan også glæde sig til masser af fornøjelses-tid ved omgangen med ponyerne, til at mere lære om, hvordan man håndterer og omgåes ponyer på en fornuftig og respektfuld måde. Vi skal hente hestene ind fra fold, fodre dem og lukke dem ud igen inden vi går hjem. Derudover har vi jo god tid, både før og efter ridningen, så vi kan gå i dybden med striglingen og på hvad, hvornår og hvordan det er bedst for hesten - OG - så skal der selvfølgelig også både rides dressur, springes lidt, rides i skoven (afhængig af vejret), være sjove konkurrencer og fremfor alt skal der bare være masser af hygge dagene igennem.
Vi mødes torsdag d. 2. april kl 9 i sekretariatet, hvor vi starter med at indrette os. Kl. 10 siger vi farvel til forældrene som kommer igen lørdag d 4. april til show kl 15 og slut kl 16.
Der vil være fuld forplejning borset fra morgenmad mandag og aftensmad lørdag.
Tidsplan og pakkeliste kommer til de tilmeldte i ugen op til ridelejren.
Underviserne på ridelejren vil være Nikoline og Nanna.
Vi glæder os til at se Dig!
De bedste hilsner
Ridelærerteamet i Hillerød Sportsrideklub
OBS - tilmelding er bindende