Kursus i håndtering og opsadling.
Kurset henvender sig til alle elever og forældre/ledsagere, der gerne vil lære mere om, eller blive mere tryg ved, at håndtere og sadle ponyerne op i stalden.
Kurset varer 2 timer, og du vil få en grundig gennemgang af viden, tips og tricks samt prøve kræfter med bl.a. selv at give grime på i boksen, trække ud samt sadle op. Alt sammen med det formål at gøre dig så sikker og tryg i stalden som muligt, så håndteringen af ponyen før og efter almindelig undervisning bliver så rar og hyggelig, som vi ved den kan blive.
Derudover vil vi også gennemgå de mest generelle sikkerhedsregler, så du lærer og prøver at føre en hest i stalden og på banen så sikkert som muligt.
Pris 100 kr. pr. elev.
Vi ser gerne at forældre/voksen ledsager bliver under kurset, da mange af vores trækholds- og begynder elever er for små til selv at kunne klare opgaven helt alene.
Underviseren på dagen er Andrea.
*OBS - dette er et kursus i alt det rundt om ridningen, alt det man også skal kunne når man går til ridning. Der er altså ikke ridning på hest til dette kursus.